mindelighed substantiv, fælleskønUdtale[ˈmenəliˌheðˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]meminde[ˈmenə]e̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nədanske[ˈdansgə]əllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]iˌbitrykhhøne[ˈhœːnə]heminde[ˈmenə]e̝ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Optræder kun i faste udtryk Vis mere +Faste udtryk (1)i mindelighed på fredsommelig måde; uden retslig strid om løsning på strid mellem to parterOrd i nærhedeni en fordragelig tonepå fredelig visi en forsonlig tonei god ro og orden Henter ... Henter ... Eksemplerordne i mindelighedParterne havde delt boet imellem sig i mindelighed JeDrew86Jette Drewsen: Udsøgt behandling. Gyldendal, 1986.
