Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

meningsfylde

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
meningsfylden

Udtale

 speaker icon

Betydninger

1.
det at noget giver mening, ofte i en større (eksistentiel) sammenhæng; det at noget har et dybere formål
Så drager hun til Malawi i Afrika, hvor hun langsomt finder den meningsfylde, hun så længe har ledt efter
Naturen leverer i hele sin sublime vælde stof til livets intense og ekstatiske øjeblikke af meningsfylde
han [mener] ikke, at danskerne mangler ting at beskæftige sig med, men at mange føler, de mangler en dybere meningsfylde med det liv, de lever
Det handler om tomhed og om at tage sine trin en vej, der kan give meningsfylde i livet. Det handler om en søgen efter nærhed og kærlighed
vi lever i en periode, hvor det enkelte menneske må give sit liv mening uden at kunne læne sig op ad alle de gamle meningsgivende fortællinger: religion, familie og politiske fællesskaber. I stedet skaber vi identitet og meningsfylde på anden vis
Sidste års vinder af Sølv Løven ved Biennalen i Venedig, Camille Henrot, udstiller lige nu sit værk på Kunsthal Charlottenborg. En rejse fra meningsløshed til meningsfylde
Hun vil, som titlen siger, skabe en følelse af rent nærvær, og samtidig kan man tolke billedet som en metafor for fravær, længsel efter betydning, meningsfylde, melankoli
1.a
betydningsmæssigt indhold SPROGBRUG sjældent
Her har musikken overtaget det, som ordene skulle udtrykke, sangen har overdraget sin meningsfylde til musikken, der ikke længere er et redskab, men har fået en egenværdi
Man har lidt retorik på jurastudiet, men ikke de her ting på detaljeniveau. Små ord er ikke nødvendigvis små i meningsfylde
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2018.

I andre ordbøger

I andre opslag