medaljon substantiv, fælleskønuofficiel stavemåde: medaillonBøjning-en, -er, -erneBøjningsformermedaljonenmedaljonermedaljonerneUdtale[medalˈjʌŋ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]meminde[ˈmenə]e̝ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥amalle [ˈmalə]a̝llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesjmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ Oprindelsefra fransk médaillon oprindelig 'stor medalje', se medalje Betydninger 1. lille, ovalt eller rundt halssmykke som kan åbnes, og som indeholder et miniatureportræt eller et minde om en person man holder afOrd i nærhedenperle1glasperletræperleguldperleravperlekulturperle Henter ... Henter ... Hun bar en lok af hans hår i en medaljon om halsen FamJour1985Familie Journalen (blad), 1985.1.aovalt eller rundt portræt, fx et maleri eller reliefOrd i nærhedenselvportrætkvindeportrætbrystbilledeprofilbilledeprofilportræthalvprofil Henter ... Henter ... [på portalen] ses Jacob Seefelds og hans hustru Sophies relieffer i medaljoner fagb1986fagbog, geografi, 19862. tyk, rund skive af skært kød til stegningOrd i nærhedenoksekødkalvetournedostournedosculotteentrecotechateaubriandribeye Henter ... Henter ... Slagteren vil stege svinemørbraden til 120 kr. pr. kg som medaljoner, omvundet med bacon BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Orddannelser Sammensætningerkalvemedaljon Vis mere +