mandril
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale
Oprindelse
via engelsk mandrill, vist af vestafrikansk oprindelse
65-77 cm lang, mørkebrun abe med kort hale; hannen har en karakteristisk rød snude med hvide og blålige striber på siderne henregnes af nogle til bavianslægten (Papio); tilhører hundeabefamilien
Ord i nærheden
Henter ...