machiavellist substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformermachiavellistenmachiavellistermachiavellisterneUdtale[mɑkiavεˈlisd]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰimilde[ˈmilə]iamalle [ˈmalə]a̝vvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]vεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]limilde[ˈmilə]issynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ eller [ma-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mamalle [ˈmalə]a̝-del af ordet udeladt Betydninger person der mener at den enkelte politiker eller statsmagten har ret til at anvende et hvilket som helst middel for at nå sit målSe også machiavellismeOrd i nærhedenmagtstræberpotentatabsolutistabsolutistfascistusurpatormilitarist Henter ... Henter ... i magtspillet kender en slagen machiavellist ikke til begrebet fred, som for ham kun er en pause mellem krigene BerlT1998Berlingske Tidende (avis), 1998Bismarck var ingen krigslysten machiavellist, der kun tænkte på sig selv og sine interesser. Han følte sig kaldet til at påtage sig den nationale udfordring at samle og grundlægge riget JyP2003Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 2003. Orddannelser Afledningermachiavellistiskadj. Vis mere +