↓Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet

mæfikke

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
mæfikken
mæfikker
mæfikkerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]e
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ˌbitryk
ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]f
eminde[ˈmenə]e̝
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊
ədanske[ˈdansgə]ə
 speaker icon

Oprindelse

efter dueracen mæfik, mæfikke, diminutiv af middelnedertysk mewe 'måge'

Betydninger

 
bruges som skældsord til eller om en kvinde SPROGBRUG sjældent

Ord i nærheden

    Henter ...
    Gimper, mæfikker og intrigante tøsebørn. Små piger kan være forfærdelige især over for hinanden
    Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

    I andre ordbøger

    I andre opslag