liggeplads substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerliggepladsenliggepladserliggepladserneUdtale Betydninger 1. sted hvor en person eller et (hus)dyr kan liggeOrd i nærhedenhvilestedhvilepladssiddeplads Henter ... Henter ... Skal hunden opholde sig alene i hundegården, skal den være overdækket, der skal være forhøjet liggeplads og en hængelås BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990.1.abriks eller udslået sæde hvor en passager kan sove under en rejse med tog, bus eller skibSe også sovepladskøjepladsOrd i nærhedenbilletpladsbilletvinduespladsgangplads Henter ... Henter ... Et lys tændes på væggen i kupeen, en kraftig mand i mørk uniform skubber sig hurtigt ind ved siden af liggepladserne StDala92Stig Dalager: Glemsel og erindring. Borgen, 1992. Vis mere +