lærk substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -eneBøjningsformerlærkenlærkelærkeneUdtale[ˈlæɐ̯g]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lækærlig[ˈkæɐ̯li]εɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ Oprindelsevia tysk Lärche efter træets latin betegnelse larix Betydninger 1. op til 35 m højt løvfældende nåletræ med bløde nåle i knipper og med lysebrune kogler tilhører granfamilienSynonymer lærketræslægten LarixSe også granfyrOrd i nærhedentidselgrannordmannsgranædelgranlærketrætujacedertræ Henter ... Henter ... Landskabet består .. af kæmpestore og meget tætte skove af gran, fyr, lærk og birk skoleb1992skolebog, astronomi, 19921.aved fra dette træSynonym lærketræOrd i nærhedentræcedertræpiletrætakstræpokkenholtcitrontrægummitræ Henter ... Henter ... grammatikuden pluralisde to turbåde .. er bygget i 1909 og 1916 i eg og lærk BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Vis mere +