kupere verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerkupererkuperedekuperetUdtale[kuˈpeˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰukulde[ˈkulə]uˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰeminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsefra fransk couper 'afskære'Se ogsåkuperet Betydninger 1. skære eller klippe det yderste af halen eller ørerne på visse dyrOrd i nærhedenskærehuggemejehakke2kappe2økse2 Henter ... Henter ... grammatikNOGEN kuperer NOGEN/NOGET almindelig i præteritum participium brugt som adjektivDu skulle se deres hund. Kulsort, med kuperede ører BjReut91aBjarne Reuter: Lola. Gyldendal, 1991.1.aoverført fjerne noget væsentligt og dermed svække eller forringe; beskæreOrd i nærhedenforringesvækkeantastepåvirke negativtgå ud overbremse3 Henter ... Henter ... grammatikNOGEN/NOGET kuperer NOGETBørup skrev, netop på basis af den kuperede skildring, at her kunne man rigtigt se, hvor dårlig en forfatter Morten Korch var BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990. Orddannelser Afledningerkuperingsb. Vis mere +