kumulus

substantiv, fælleskøn

uofficiel, men meget almindelig stavemåde: cumulus

-sen, -ser eller -, -serne eller -sene

Bøjningsformer
kumulussen
kumulusser eller kumulus
kumulusserne eller kumulussene

Lydskrift	Eksempel	Udtale	Præcis IPA
ˈ	hovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
k	kulde, ekko	[ˈkulə] [ˈεko]	g̊ʰ
u	kulde	[ˈkulə]	u
ˀ	stød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
m	malle, stemme, ham	[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]	m
u	kulde	[ˈkulə]	u
l	lunde, malle, vel	[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]	l
u	kulde	[ˈkulə]	u
s	synge, dysse, kys	[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]	s

fra latin cumulus 'høj, dynge, toppunkt'

kompakt, skarpt afgrænset sky med flad underside og kuppelformet overside

det var perfekt. Netop dér nåede vi de første cumulusser, og de fortsatte mod nord, så langt øjet rakte

Ordnet