kongedømme substantiv, intetkønBøjning-t, -r, -rneBøjningsformerkongedømmetkongedømmerkongedømmerneUdtale[-ˌdœmə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥œkønne, dryppe[ˈkœnə] [ˈdʁœbə]œ̝mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mədanske[ˈdansgə]ə Betydninger 1. stat med en konge eller en dronning som statsoverhovedSynonym kongerigeAntonym republikSe også monarkiOrd i nærhedenkongeslotkongerigezarrige Henter ... Henter ... Irak udskiltes 1920 fra Tyrkiet og blev selvstændigt kongedømme Fakta1988Fakta (leksikon) - Gyldendal, 1988.1.astyreform for en sådan stat i dag går embedet som regel i arv til en efterkommer eller en anden slægtning, hvorimod kongen i tidligere tider valgtes af rigets stormændOrd i nærhedenstyreformmonarkismemonarki Henter ... Henter ... Franco .. forudså, at kongedømmet skulle genskabes ved hans død fagb1992fagbog, historie, 19921.bmonarkens magt i en sådan stat SPROGBRUG gammeldagsOrd i nærhedendobbeltmonarkiarvekongedømmevalgkongedømmekonstitutionelt monarkiaristokrati Henter ... Henter ... Da Saul havde vundet kongedømmet over Israel, gik han i krig mod sine fjender på alle sider BibelGT92cFørste Samuelsbog; Bibelen. Det Gamle Testamente - Det Danske Bibelsels, 1992. Orddannelser Sammensætningerarvekongedømmevalgkongedømme Vis mere +