konfrontere verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerkonfrontererkonfronteredekonfronteretUdtale[kʌnfʁʌnˈteˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡seminde[ˈmenə]e̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsefra middelalderlatin confrontare egentlig 'stille pande mod pande', afledt af frons 'pande' Betydninger 1. stille over for eller ansigt til ansigt med; præsentere forOrd i nærhedenhave indvendingerrejse/fremføre indvendingerfronteindvende atmarkere sine synspunktergøre vrøvl Henter ... Henter ... grammatikNOGEN konfronterer NOGEN/sig med NOGET/NOGEN især i passivVia medierne konfronteres vi desværre dagligt med naturkatastrofer, vi selv direkte eller indirekte er ophavsmænd til læreb1990lærebog, samfund, sociologi, 19902. gøre front mod; præsentere sig for eller mødeOrd i nærhedenstå ansigt til ansigt medtræffemøde2konfrontere med Henter ... Henter ... grammatikNOGEN/NOGET konfronterer NOGEN/NOGETDe foretrak at holde små stilfærdige demonstrationer tidligere på dagen i stedet for at konfrontere fascismen direkte Inf1992Information (avis), 1992. Orddannelser Afledningerkonfronteringsb.Øvrigekonfrontationsb. Vis mere +