konføderation

substantiv, fælleskøn

nu uofficiel form: konfederation

Lydskrift	Eksempel	Udtale	Præcis IPA
k	kulde, ekko	[ˈkulə] [ˈεko]	g̊ʰ
ʌ	ånder, bolle	[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]	ʌ̟̞̹
n	noder, ånder, han	[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]	n
f	falde, kaffe	[ˈfalə] [ˈkɑfə]	f
ø	dyppe	[ˈdøbə]	ø̞
d	danske, noter, gut	[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]	d̥
ə	danske	[ˈdansgə]	ə
ʁ	rinde, rene	[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]	ʁ̞
ɑ	mange, haj, tak	[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]	ɑ̈
ˈ	hovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ɕ	sjælden	[ˈɕεlən]	ɕ
o	foto	[ˈfoto]	o̝
ˀ	stød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
n	noder, ånder, han	[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]	n

fra latin confoederatio (genitiv -onis), af kon- og afledning af foedus 'traktat, forbund'

løs sammenslutning af uafhængige, suveræne stater typisk med visse fælles politiske institutioner uden lovgivende magt

Henter ...

Mitterrand benyttede lejligheden til at gentage sine ideer om en europæisk konføderation – altså ikke en forbundsstat, men et statssamfund

Orddannelser