kondemnabel adjektivBøjning-t, kondemnableBøjningsformerkondemnabeltkondemnableUdtale[kʌndəmˈnæˀbəl]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥ədanske[ˈdansgə]əmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nækærlig[ˈkæɐ̯li]εˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødbbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]b̥ədanske[ˈdansgə]əllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]l Oprindelseafledt af kondemnere Betydninger ubrugelig pga. slid, ælde el.lign. og derfor kassabel; nedrivningsmoden især om bygning SPROGBRUG formeltHusene var i en miserabel forfatning .. Flere af dem var tilmed tæt på at være kondemnable BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Vis mere +