koma1
substantiv, fælleskønuofficiel, men meget almindelig stavemåde: coma
Bøjning
Udtale

Oprindelse
fra græsk koma 'dyb søvn'
dyb, længerevarende bevidstløshed pga. kraftig forstyrrelse af hjernefunktioner fx som følge af blodprop, alkoholforgiftning eller hjernebeskadigelse
Ord i nærheden
Henter ...
Han faldt om derhjemme. Halsen snørede sig sammen. Han gik i koma