koffardi substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformerkoffardienUdtale[kɔfɑˈdiˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥imilde[ˈmilə]iˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød eller [ko-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰofoto[ˈfoto]o̝-del af ordet udeladt Oprindelsefra nedertysk kopfardie, afledt af middelnedertysk kopvart, af kop (samme ord som køb) og vart (samme ord som fart) Betydninger skibsfart med henblik på handel SPROGBRUG historiskSynonym koffardifart1720 sejlede 60.000 Skandinaver i hollandsk tjeneste, både i orlog og koffardi kalender85Palle Lauring: Danskens Veje. 1985. Orddannelser Sammensætningerkoffardifartkoffardiskib Vis mere +