karavane substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerkaravanenkaravanerkaravanerneUdtale[kɑɑˈvæːnə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesvvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]væːmale[ˈmæːlə]εːnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsevia fransk fra persisk karvan, karavan, måske af en afledning af sanskrit karabha 'kamel' Betydninger 1. gruppe af personer, fx handelsfolk eller pilgrimme, og deres ride- og lastdyr som rejser af sted sammen, typisk gennem uvejsomt terræn (fx en ørken) i Asien eller NordafrikaOrd i nærhedenhandelsfolkkamelkaravane Henter ... Henter ... I kamelernes sindige tempo skrider karavanen frem IForm1992I FORM (blad), 1992.1.agruppe af personer og læssede køretøjer der rejser af sted i en lang rækkeOrd i nærhedenekspeditionsdeltagerbilkaravane Henter ... Henter ... så rykkes teltpælene igen op, nye løb venter forude, karavaner af biler krydser landegrænserne talesp1984Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1984.1.boverført lang række af mennesker, dyr, genstande eller fænomener i bevægelseOrd i nærhedenkolonneoptogprocessionfølge2køkassekø Henter ... Henter ... Kommer [lederen] en skønne dag, er det sandsynligvis i spidsen for en lille karavane af internationale erhvervsfolk eller journalister BerlT1998Berlingske Tidende (avis), 1998 Orddannelser Sammensætningerkaravanevejbilkaravanekamelkaravane Vis mere +