kanyle substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerkanylenkanylerkanylerneUdtale[kaˈnyːlə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAkkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰamalle [ˈmalə]a̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nyːdyse[ˈdyːsə]yːllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsevia fransk canule fra latin cannula, diminutiv af canna 'rør' Betydninger 1. hul nål til indsprøjtning eller udtømning af væske gennem hud og vævOrd i nærhedeninjektionssprøjteinjektionsnålnålpunkturnålinsulinsprøjtelavementsprøjte Henter ... Henter ... Jeg sugede kamferolien op i en glassprøjte, satte en kanyle på sprøjten og stak den i sædet på det rigtige sted EdgSchn91Edgar Schnohr: Med livet i hænderne. Gyldendal, 1991.2. rørformet instrument som bruges til at skaffe passage i en organisme hvis en naturlig passage er lukket, eller som dræn fra et operationssårSe også kateterOrd i nærhedensprøjte1drænstentshuntshuntventil Henter ... Henter ... De laver et snit på to-fire cm under brystet. Ved siden af stikker de en kanyle ind, der skal fungere som dræn for det overskydende blod Rapp1990Rapport (blad), 1990. Vis mere +