Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

intubere

verbum

Bøjning

Bøjningsformer
intuberer
intuberede
intuberet

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
eminde[ˈmenə]
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡s
ukulde[ˈkulə]u
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
bbo, oppe, lap, lab[ˈboˀ] [ˈʌbə] [ˈlɑb] [ˈlɑb]
eminde[ˈmenə]
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
 speaker icon

Oprindelse

af nylatin intubere, dannet af in- og latin tubus 'rør'

Betydninger

 
indføre et rør eller en slange i en patient, især gennem mund eller næse for at sikre lufttilførsel

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
NOGEN intuberer (NOGEN)
Efter ankomst af en lægeambulance blev kvinden intuberet og kørt til Skejby Sygehus
Sidste år i maj måtte en paramediciner ikke intubere – det måtte kun lægen
Det kan være nødvendigt at intubere patienten for at kunne støtte hans vejrtrækning via respirator
Da ambulancefolkene kom frem, bar de ham i hast op til den parkerede ambulance, hvor man intuberede ham
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2020.

I andre ordbøger

I andre opslag