intrige substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerintrigenintrigerintrigerneUdtale[enˈtʁiːə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAeminde[ˈmenə]e̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞iːmile[ˈmiːlə]iːədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsefra fransk intrigue, se intrigere Betydninger 1. snedig eller ondskabsfuld adfærd der har til formål at skabe splid, stille nogen i et dårligt lys, opnå en fordel på andres bekostning, el.lign.Se også rænkeOrd i nærhedengemenhedinfamitetsnigløblumskerirænkerænkespilkaraktermord Henter ... Henter ... Eksemplerpolitiske intrigerI de første år af hendes regeringstid var der intriger, hofsladder, småskandaler og flere attentatforsøg mod hende AltDam1988Alt for Damerne (blad), 1988.2. LITTERATUR handlingsgang i et skuespil, en roman el.lign.Ord i nærhedenhandlingsgangspændingskurveperipetiactionsuspensetragik Henter ... Henter ... Turèll er alle dage en elendig plotmager. Hans intriger halter af sted i kronisk karambolage med alle [krimi]genrens skrevne og uskrevne regler BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990. Orddannelser Afledningerintrigemagersb.Sammensætningerhofintrige Vis mere +