inkunabel
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale
Oprindelse
fra latin incunabula 'svøb, vugge; barndom', oprindelig brugt i overført betydning om bogtrykkets ældste periode, siden om den enkelte bog fra perioden
bog trykt i bogtrykkerkunstens tidligste årtier, dvs. fra midten af 1400-tallet til og med år 1500 i Danmark til og med 1550
Ord i nærheden
Henter ...