Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

indkøring

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
indkøringen
indkøringer
indkøringerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
-del af ordet udeladt
ˌbitryk
kkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰ
ødyppe[ˈdøbə]ø̞
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯
eminde[ˈmenə]
ŋmange, synge[ˈmɑŋə] [ˈsøŋə]ŋ
 speaker icon

Betydninger

1.
det at få noget nyt til at virke eller fungere, typisk sammen med noget etableret eller bestående

Ord i nærheden

Henter ...
grammatik
især i singularis
Nok kræver tekniske anlæg en vis indkøring, men at gyseren har fået lov at udspille sig et helt år med masser af fejl til følge, det er ganske enkelt utilstedeligt
Der var jo også problemer ved indkøringen af kildeskattesystemet i begyndelsen af 70erne
Danepork har investeret massivt i sin produktion, men indkøring og udfordringer med it-systemerne har betydet, at indtjeningen er svundet markant ind
1.a
forløb hvor en person introduceres og gradvis vænnes til rutinerne et nyt sted, fx et barn i en pasningsordning eller en medarbejder på en arbejdsplads
Normalt har man 1-2 ugers indkøring med helt små, der skal vænne sig til et nyt sted og nye pædagoger, og at mor og far går
En rolig indkøring på landsholdet er at foretrække, så en ung spiller ikke skal med for første gang i januar til et mesterskab, "hvor det hele bimler og bamler"
Min søn startede i vuggestue i sidste uge, og da det er mig, der står for indkøringen, har jeg fået et kik indenfor i en københavnsk en af slagsen
Det er første regel i indkøringen, at barnets tryghed nok skal komme, hvis forældrene føler sig trygge ved omgivelserne
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005 og er senest opdateret i 2024.

I andre ordbøger

I andre opslag