hormon substantiv, intetkønBøjning-et, -er, -erneBøjningsformerhormonethormonerhormonerneUdtale[hɒˈmoˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAhhøne[ˈhœːnə]hɒvor[ˈvɒ]ɔ̞ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesmmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelsefra græsk hormon, præsens participium af horman 'sætte i bevægelse, pirre' Betydninger 1. kemisk stof som dannes i særlige kirtler og væv, og som med blodet føres rundt i organismen hvor det bidrager til at regulere en bestemt funktion eller proces omfatter bl.a. kønshormoner og stofskiftehormoner mange hormoner fremstilles syntetisk til brug ved medicinsk behandling af mennesker og dyrOrd i nærhedenvæksthormon Henter ... Henter ... Eksemplerkvindelige hormonermandlige hormonerVed gensplejsning er det muligt at fremstille hormonet bovin som kan få malkekøer til at øge mælkeproduktionen med 20-40 % JyP1986Morgenavisen Jyllands-Posten (avis), 1986.1.akønshormonOrd i nærhedenandrogen1testosterongestagenøstrogen1progesteron Henter ... Henter ... grammatikkun i pluralisLysten til sex stiger, når hormonerne giver kroppen nyt liv efter en festlig og våd aften BT1991B.T. (avis), 1991. Orddannelser Afledningerhormonaladj.Sammensætningerhormonbehandlinghormonforstyrrelsehormontilskudkønshormonstresshormonvæksthormon Vis mere +