holdeplads substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerholdepladsenholdepladserholdepladserneUdtale Betydninger 1. særligt afmærket område hvor et eller flere køretøjer kan holde stille i kortere eller længere tidOrd i nærhedenstoppestedstop1endestationmellemstationtogstationjernbanestation Henter ... Henter ... Diana startede bilen og kørte ud af byen, nordpå. Efter en halv time kørte hun ind på en holdeplads og slukkede for motoren MiFord88Michael Ford: Det moderne eventyr - en symfonisk roman. Chr. Eriksens Forlag, 1988.1.aoverført midlertidig situation; faseSe også stationOrd i nærhedenopholdsstedstationstop1transit Henter ... Henter ... Den sidste holdeplads før plejehjem eller beskyttet bolig er ofte et dagcenter, hvor de ældre er i dagtimerne talesp1985Danmarks Radio (fjernsynsudsendelse), 1985. Orddannelser Sammensætningerbusholdepladstaxaholdeplads Vis mere +Faste udtryk (1)øretævernes holdeplads overført position hvor nogen meget let kan blive udsat for voldsom kritik og negative reaktioner fra omgivelserne SPROGBRUG kendt fra 1975Ord i nærhedenskydeskivemålskiveildlinjeskudlinjeden offentlige gabestokskafot Henter ... Henter ... Som byrådsmedlem befinder han sig ofte på øretævernes holdeplads LolFalFt1984Lolland-Falsters Folketidende (avis), 1984.