henføre verbumBøjning-r, henførte, henførtBøjningsformerhenførerhenførtehenførtUdtale[-ˌføˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fødyppe[ˈdøbə]ø̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Se ogsåhenførende henført Betydninger 1. forbinde noget med dets årsag, ophav eller kildeOrd i nærhedenregne medtage medmedtagerubricerehenregne (til/under)tælle blandt Henter ... Henter ... grammatikNOGEN henfører NOGET til NOGET3 % af ulykkerne kan direkte henføres til vejenes tilstand Motor1989Motor (blad), 1989.Plastbeholderen mærkes, så de senere analyseresultater kan henføres til det rigtige jordstykke læreb1991lærebog, geologi, 19911.aanbringe i eller henregne til en bestemt kategoriOrd i nærhedenklassificeredifferererubricereplacereputte i kasserhenregne Henter ... Henter ... De tidligste mennesker henføres til slægten Australopithecus Fakta1988Fakta (leksikon) - Gyldendal, 1988.1.banslå som tidsmæssig oprindelse; datereOrd i nærhedendateretidsfæstespore tilbage tilaldersbestemme Henter ... Henter ... Han henfører borgen til Svend Tveskægs tid, men påpeger, at det er meget usikkert skropg1991skriftlig opgave (fx i gymnasiet el. på en videregående uddannelse), 19911.cvise hen til eller tilbage tilSynonymer henvisereferereOrd i nærhedenvise henrefererekorrelerevise tilbagesigte til Henter ... Henter ... grammatikNOGET henfører til NOGETEksemplerhenførende stedord Vis mere +Faste udtryk (1)henførende bisætning ledsætning som henviser til et led i den overordnede sætning (eller evt. til hele sætningen), og som indledes med et relativt pronomen, fx der, som, hvad eller hvilket SPROGBRUG sjældentSynonym relativsætningOrd i nærhedenbisætningrelativsætning Henter ... Henter ... En henførende bisætning henviser altså ikke bare til et ord, men principielt til et sætningsled, der godt kan bestå af flere ord, sådan at det ikke nødvendigvis bliver det allersidste ord inden bisætningen, der vises tilbage til Pol2008Politiken (avis), 2008.
henførende adjektivBøjning-, -BøjningsformerhenførendehenførendeUdtale[-ˌføˀʌnə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fødyppe[ˈdøbə]ø̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nədanske[ˈdansgə]ə Betydninger 1. som vækker begejstring eller betagelseSynonym betagendeOrd i nærhedenrørendenusertuttenuttetdejligpragtfulduimodståelig Henter ... Henter ... Det var ikke henførende smil og kokette miner som udmærkede pigerne, men undselighed og modvilje OWivel86Ole Wivel: Musikken kommer fra væggene. Lindhardt og Ringhof, 1986.2. se henføre Vis mere +