harmonium
substantiv, intetkønBøjning
harmoniet eller -met, harmonier eller -mer, harmonierne eller -merne Udtale
bestemt form singularis, harmoniet:
pluralis, harmonier: 
Oprindelse
fra fransk
harmonium, afledt af
harmoni
lille orgel uden piber, til brug i fx hjem eller skole
Ord i nærheden
Henter ...