hammer
substantiv, fælleskønBøjning
-en, hamre eller -e, hamrene eller -ne Udtale
Oprindelse
norrønt hamarr, oldengelsk hamor oprindelig betydning 'sten'
1.
redskab som typisk består af et træskaft med en tværstillet, kort, tyk jernstang (hovedet) for enden, og som bruges fx til at slå søm i med, til at gøre noget fladere med eller til at slå på fx en klokke med for at frembringe lyd
Ord i nærheden
Henter ...
Eksempler
- hammer og mejsel
- hammer og søm
Skomagerpigen skar det lille stykke gummi til og slog det med præcise slag af sin hammer på skoen med små blå søm dommeren knalder hammeren i skranken for at få tilhørerne til at være stille 1.a
mekanisk del, fx i et urværk eller et klaver, der i formen ofte minder om dette redskab, og hvis funktion er at slå på eller mod noget
Ord i nærheden
Henter ...
Kuglehovedet [: på skrivemaskiner] er senere erstattet af et roterende skrivehjul som slås an af en elektromagnetisk hammer 2.
SPORT tung metalkugle som er forsynet med en stålwire med et håndtag for enden, og som bruges til atletikdisciplinen hammerkast
I andet forsøg landede hammeren på 67 meter 3.
ANATOMI den ene af de tre små knogler i mellemøret der overfører lydsvingningerne fra trommehinden til det indre øre
Ord i nærheden
Henter ...
grammatikisær i bestemt form singularis
[trommehindens] svingninger overføres til hammeren, som igen sætter ambolten og stigbøjlen i bevægelse