groupie
substantiv, fælleskønBøjning
-n, -r eller -s, -rne Udtale
Oprindelse
kendt fra 1970 fra engelsk groupie, afledt af group '(musik)gruppe'
ung kvinde der føler sig nært knyttet til en musikgruppe, følger den på turnéer osv., især for at komme i seng med musikerne
Ord i nærheden
Henter ...
stjernen fjæler sig med sine groupies på et luksushotel