groove
substantiv, intetkønBøjning
Udtale

Oprindelse
kendt fra 1985 fra engelsk groove oprindelig 'fure, rille', overført 'rutine; velbehag'
markant og medrivende rytmisk mønster der skabes af instrumenterne i et (rock)orkesters rytmegruppe
Ord i nærheden
Henter ...
Aretha Franklin evner at fange et godt og gedigent funky groove i opspringet og gøre det så kropsligt besættende, at det (næsten) er bedre end sex