grimrian substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformergrimrianengrimrianergrimrianerneUdtale[ˈgʁεmˀʁian]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞εmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]emmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]mˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞imilde[ˈmilə]iamalle [ˈmalə]a̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelseaf grim og den personbetegnende afledt -rian løsrevet fra dumrian, slendrian og lignende Betydninger grim personOrd i nærhedenblegnæb Henter ... Henter ... Grimrianen er den grimme, fede og den mislykkede. Den lille mand med de indadvendte fødder og colabunde som brilleglas BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991. Vis mere +