Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

gravure

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
gravuren
gravurer
gravurerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
vvende, Eva[ˈvεnə] [ˈeːva]v
dyse[ˈdyːsə]
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
 speaker icon

Oprindelse

fra fransk gravure, af graver 'indridse' og -ure, latin -ura

Betydninger

 
aftryk af graveret eller ætset metalplade fx kobber- eller stålstik
Henter ...
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag