gratifikation substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformergratifikationengratifikationergratifikationerneUdtale[gʁɑtifikaˈɕoˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ʁrinde, rene[ˈʁεnə] [ˈʁεːnə]ʁ̞ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡similde[ˈmilə]iffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fimilde[ˈmilə]ikkulde, ekko[ˈkulə] [ˈεko]g̊ʰamalle [ˈmalə]a̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesɕsjælden[ˈɕεlən]ɕofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelsefra latin gratificatio (genitiv -onis) 'gunstbevisning', af gratificari 'gøre en tjeneste, imødekomme' Betydninger pengegave for et udført stykke arbejde; (ekstra) belønningSe også gratialeOrd i nærhedenpræmiepengepræmiegratialehædersbevisningæresbevisningspecialpris Henter ... Henter ... Vis mere +