Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
2 resultater

fuge1

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
fugen
fuger
fugerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]f
kule[ˈkuːlə]
ədanske[ˈdansgə]ə
 speaker icon

Oprindelse

fra tysk Fuge

Betydninger

 
grænselinje eller smalt mellemrum der dannes hvor to byggesten, brædder eller andet byggemateriale er sammenføjet er ofte udfyldt af mørtel eller fugemasse

Ord i nærheden

Henter ...
Gå en tur rundt om huset og se fugerne efter. Er der .. smuldrende fuger eller fuger, der har "sluppet" murstenene, skal de udbedres

Orddannelser

Sammensætninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

Faste udtryk (1)

knage i fugerne

 
overført nærme sig et sammenbrud
grammatik
NOGET knager i fugerne
det sovjetiske imperium begyndte at knage i fugerne

fuge2

verbum

Bøjning

Bøjningsformer
fuger
fugede
fuget

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]f
kule[ˈkuːlə]
ədanske[ˈdansgə]ə
 speaker icon

Oprindelse

dannet til substantivet fuge efter tysk fugen

Betydninger

 
udfylde fuger med mørtel eller fugemasse
Henter ...
grammatik
NOGEN fuger (NOGET)
der skal fuges med fugemasse i kanter og omkring gulvafløb

Orddannelser

Afledninger

Sammensætninger

Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag