fremture verbumBøjning-r, -de, -tBøjningsformerfremturerfremturedefremturetUdtale[-ˌtuˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA-del af ordet udeladtˌbitrykttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡sukulde[ˈkulə]uˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Oprindelsedannet af frem og forældet verbum ture 'holde ud, blive ved', lånt fra middelnedertysk turen, duren fra latin durare 'vare ved' Betydninger stædigt blive ved med at fremføre eller gøre noget bestemt, ofte på en måde som andre synes er urimelig eller irriterendeSynonym sjældent ture fremSe også insistereOrd i nærhedenforstyrrekværulereprikke tilplage livet afbrægeture fremslynge om sig med Henter ... Henter ... grammatikNOGEN fremturer (med/i NOGET/at+INFINITIV)ytringsfriheden .. kan ikke begrunde en ret for journalisten til at fremture med egne meninger og domme BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990. Orddannelser Afledningerfremturensb. Vis mere +