forsyn
substantiv, intetkønBøjning
Udtale

Oprindelse
afledt af forældet verbum forse 'forudse, sørge for', oprindelig brugt i betydningen 'Guds omsorg', senere brugt som betegnelse for Gud selv
guddommelig omsorg for og ledelse af menneskets og verdens skæbne undertiden som personifikation af en højere magt, fx Gud
Ord i nærheden
Henter ...
grammatikisær i bestemt form singularis
Han var ikke bare blevet forkælet af forældrene. Han var også blevet forkælet af forsynet eller hvem det nu var, der sørgede for, at visse mennesker havde let ved at lære og let ved at få succes