Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

forårskuller

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
forårskulleren

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]f
ɒːkort[ˈkɒːd]ɔ̞ː
ɒvor[ˈvɒ]ɔ̞
ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]s
-del af ordet udeladt
 speaker icon

Oprindelse

sidste led, se kuller

Betydninger

 
tilstand af overstadighed og rastløshed der indtræffer om foråret når vejret bliver varmere, træerne springer ud, og der er flere solskinstimer
Det er marts, og forårskulleren er alvorligt ved at sætte ind. Selvom nætterne stadig er alt for kølige, er dagene blevet saliggørende længere
hele den der forårsmentalitet og vintermelankoli er jo nok i virkeligheden ret særlig for de nordiske lande, for man ville jo nok ikke have samme forårskuller, hvis man boede et sted, hvor vejret var det samme, og solen skinnede hele året rundt
Foråret kom bragende den sidste uge i marts. Der gik forårskuller i fasankokke, hankatte og solsorten sang til længe efter fyraften
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i 2018.

I andre ordbøger

I andre opslag