flotille substantiv, fælleskønBøjning-n, -r, -rneBøjningsformerflotillenflotillerflotillerneUdtale[floˈtiljə]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lofoto[ˈfoto]o̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡similde[ˈmilə]illunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]ljmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ədanske[ˈdansgə]ə Oprindelsefra spansk flotilla, diminutiv af flotta 'flåde', lån fra germansk Betydninger 1. antal af (mindre) skibe der optræder samlet; lille flådeOrd i nærhedenfregatkaperkaperskibmarineflåde1armada Henter ... Henter ... DSB-færgen sejlede midt i tæt tåge på tværs ind i en flotille af seks handelsskibe BT1991B.T. (avis), 1991.2. flådeafdeling der er på størrelse med et kompagni og normalt er udrustet med et mindre fartøj inden for MarinehjemmeværnetOrd i nærhedenhærenhedkompagnibatterieskadroneskadrilledelinggruppe Henter ... Henter ... Hjemmeværnet har fået ny struktur, og det betyder i flere marinehjemmeværnsflotiller, at man må dele skib med en anden flotille VejAFbl2000Vejle Amts Folkeblad (avis), 2000. Vis mere +