finlænder substantiv, fælleskønBøjning-en, -e, -neBøjningsformerfinlænderenfinlænderefinlænderneUdtale[ˈfenˌlεnˀʌ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]feminde[ˈmenə]e̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˌbitrykllunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]ennoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]nˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹ Betydninger person fra Finland, især en person med finsk som modersmål SPROGBRUG sjældentSynonym finneOrd i nærhedennordboerfinne1finlandssvenskerkareler Henter ... Henter ... Vis mere +