finhval substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerfinhvalenfinhvalerfinhvalerneUdtale[ˈfen-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]feminde[ˈmenə]e̝nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n-del af ordet udeladt Oprindelseførste led hentyder til hvalens rygfinne Betydninger 1. slank bardehval med smalle luffer, en rygfinne og dybe længdefurer på undersiden af hovedet og den forreste del af kroppen omfatter bl.a. blåhval, finhval og pukkelhvalSynonym familien BalaenopteridaeOrd i nærhedenhvalsildehvalnordkaperblåhvalgrønlandshvalgråhvalpukkelhval Henter ... Henter ... 1.aop til 26 m lang og 80 tons tung bardehval af finhvalfamilienSynonymer sildehvalBalaenoptera physalusbestanden af finhvaler er reduceret til en brøkdel af, hvad den var, inden hvalfangsten begyndte WeekA1991Weekendavisen (avis), 1991. Vis mere +