føn substantiv, fælleskønuofficiel, men almindelig stavemåde i betydning 1: føhnBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerfønenfønerfønerneUdtale[ˈføˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]fødyppe[ˈdøbə]ø̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelsefra tysk Föhn fra latin (ventus) fa(v)onius 'lun (vind)' Betydninger 1. METEOROLOGI varm og tør vind på læsiden af et bjergOrd i nærhedenvind1sciroccomistralpiteraq Henter ... Henter ... det er absolut en skrøne, at Bayern på det nærmeste går i stå under føhnen BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990.2. håndapparat der blæser varm luft ud gennem et smalt mundstykke, og som man kan tørre og samtidig forme hår medSynonym føntørrerOrd i nærhedenføntørrertørrehjelm Henter ... Henter ... Med sådan en virkelig god klipning, er håret let at passe. Det skal bare friseres tilbage og tørre, evt. ved hjælp af en føn Femina1984Femina (blad), 1984.3. det at tørre ved hjælp af føntørrerSynonym føntørringOrd i nærhedenfriseringblonderingondulationpermanent1permanentningpermanentkrølningføntørring Henter ... Henter ... Eksemplerklip og føn Orddannelser Sammensætningerfønbølge Vis mere +