evidens
substantiv, fælleskønBøjning
Udtale

Oprindelse
fra latin evidentia 'det at være indlysende', af ex- og afledning af videre 'se, kigge frem'
1.
dokumenteret kendsgerning der fremlægges til støtte for en bestemt forklaring eller sammenhæng
Undersøgelsen har givet os tal og evidens på vores mavefornemmelse Læger ønsker ikke behandlinger baseret på troens bjerge, men på solid evidens. Der skal være dokumentation for, at behandlingerne virker Politikere og offentlighed efterlyser nogle gange evidens i pædagogikken, altså videnskabelig baseret viden om, hvad der virker i undervisning Der findes ingen evidens for, at Jesus har eksisteret, men klare indicier 2.
vished om at et bestemt fænomen er en umiddelbar kendsgerning som man ikke behøver argumentere for eller bevise
Ord i nærheden
Henter ...
grammatikisær i singularis
I sin metodelære mente Weber, at rationelle handlinger på grund af deres umiddelbare evidens er særligt velegnede for sociologisk meningstolkning Malerierne fra perioden viser med al evidens, at de to kunstnere var stærkt inspireret af hinandens forskellig-artede metoder