↓Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Gå til forsiden af Ordnet
Mente du:

epifyt

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
epifytten
epifytter
epifytterne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
eminde[ˈmenə]e̝
ppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰ
imilde[ˈmilə]i
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ffalde, kaffe[ˈfalə] [ˈkɑfə]f
ydysse[ˈdysə]y
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥
 speaker icon

Oprindelse

fra græsk epiphyton, af epi- og phyton 'vækst'

Betydninger

 
plante der vokser på en anden plante uden at tage næring fra den fx mos, lav, orkidé eller bregne

Se også

Ord i nærheden

Henter ...
[Mosser] vokser i fjeldegne, på fugtige steder, og i vand, ofte som epifytter
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag