eksaltation substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformereksaltationenUdtale[εgsaltaˈɕoˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAεmelde, rinde [ˈmεlə] [ˈʁεnə]eggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]g̊ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]samalle [ˈmalə]a̝llunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡samalle [ˈmalə]a̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesɕsjælden[ˈɕεlən]ɕofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelsefra latin exaltatio (genitiv -onis) 'ophøjelse, hovmod' Betydninger det at være eksalteretOrd i nærhedenbrusglødeuforiekstaseberuselserus1 Henter ... Henter ... sammenlignet med Mick Jagger virker [Elvis Presleys] eksaltation udvendig, musikken går ikke gennem kroppen PoBehr84Poul Behrendt: Bissen og Dullen. Gyldendal, 1984. Vis mere +