egenvilje substantiv, fælleskønBøjning-nBøjningsformeregenviljenUdtale[ˈɑjən-]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ədanske[ˈdansgə]ənnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n-del af ordet udeladt Betydninger en persons egen (stædige) vilje, evt. med tilbøjelighed til at handle selvhævdende og egenrådigtOrd i nærhedenegenrådighedselvrådighedegensindighedukuelighedtrods1trodsighed Henter ... Henter ... I vurderingen lægges der i høj grad vægt på borgerens livssituation og egenvilje til at gennemføre et genoptræningsforløb www2001hjemmeside, kommune, 2001 Vis mere +