Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog

dummepeter

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
dummepeteren
dummepetere
dummepeterne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
ɔlunde[ˈlɔnə]ɔ̟̝
mmalle, stemme, ham[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]m
ədanske[ˈdansgə]ə
ˌbitryk
ppande, epos[ˈpanə] [ˈeːpʌs]b̥ʰ
eminde[ˈmenə]
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
ʌånder, bolle[ˈʌnʌ] [ˈbʌlə]ʌ̟̞̹
 speaker icon

Betydninger

 
dum, indskrænket person; person der handler eller opfører sig dumt

Synonym

Henter ...
Hun havde aldrig kunnet begå sig på et diskoteksgulv, og efter et kort forsøg, der fik hende til at føle sig som en mislykket dummepeter, valgte hun at blive siddende ved et bord
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag