djærvhed substantiv, fælleskønBøjning-enBøjningsformerdjærvhedenUdtale[ˈdjæɐ̯wˌheðˀ]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥jmaj[ˈmɑjˀ]j/i̯ækærlig[ˈkæɐ̯li]εɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯whav[ˈhɑw]w/u̯ˌbitrykhhøne[ˈhœːnə]heminde[ˈmenə]e̝ðnoder, gud[ˈnoːðʌ] [ˈguð]ð̠ˠ̞ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød Betydninger friskhed, ærlighed og ligefremhed i tale eller væsenOrd i nærhedenmod1frejdighedbramfrihedkarskhed Henter ... Henter ... Hun holdt fast i sine vestjyske rødder og den medfødte djærvhed, hun havde med fra sin opvækst VejAFbl2008Vejle Amts Folkeblad (avis), 2008. [Axel Strøbye] tror, at man har kunnet li' ham, fordi han har forlenet visse roller med en vis djærvhed og frejdighed BerlT1998Berlingske Tidende (avis), 1998.Schumanns diverterende "Stücke im Volkston" spændte fra folkevisens ligefremme djærvhed over den stilfærdige ynde til flammende iver FyensSt2005Fyens Stiftstidende (avis), 2005.Med en frygtløs djærvhed gik amerikanerne uimponeret til den første kamp i en VM-slutrunde siden 1950 BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990. Vis mere +