Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:

dignitar

substantiv, fælleskøn

Bøjning

Bøjningsformer
dignitaren
dignitarer
dignitarerne

Udtale

LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
imilde[ˈmilə]i
ggå, danske, gik, gig[ˈgɔˀ] [ˈdansgə] [ˈgig] [ˈgig]
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
imilde[ˈmilə]i
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡s
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
 speaker icon
eller
LydskriftEksempelUdtalePræcis IPA
ddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]
imilde[ˈmilə]i
nnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n
imilde[ˈmilə]i
ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡s
ɑmange, haj, tak[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]ɑ̈
ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
 speaker icon

Oprindelse

fra middelalderlatin dignitarius, afledt af dignitas 'værdighed', afledt af dignus 'værdig'

Betydninger

 
(kirkelig) person med højt embede eller meget fremtrædende placering SPROGBRUG sjældent

Synonym

Akademirådets lærde dignitarer, der er så optaget af deres kunstteoretiske drøftelser
Rapportér et problem Citér fra Den Danske OrdbogDette ordbogsopslag blev første gang publiceret i den trykte version af ordbogen i 2003-2005.

I andre ordbøger

I andre opslag