desillusion substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerdesillusionendesillusionerdesillusionerneUdtale[ˈdesiluˌɕoˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥eminde[ˈmenə]e̝ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]similde[ˈmilə]illunde, malle, vel[ˈlɔnə] [ˈmalə] [ˈvεl]lukulde[ˈkulə]uˌbitrykɕsjælden[ˈɕεlən]ɕofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelsefra fransk désillusion, af det benægtende dés- og illusion Betydninger skuffelse over at (for) høje forventninger ikke blev indfrietOrd i nærhedenærgrelsedyb skuffelsestor skuffelsefrustration Henter ... Henter ... den socialistiske ballon i Øst er revnet, og desillusionen er stor BerlT1990Berlingske Tidende (avis), 1990. Vis mere +