desertation substantiv, fælleskønBøjning-en, -er, -erneBøjningsformerdesertationendesertationerdesertationerneUdtale[desæɐ̯taˈɕoˀn]LydskriftEksempelUdtalePræcis IPAddanske, noter, gut[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]d̥eminde[ˈmenə]e̝ssynge, dysse, kys[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]sækærlig[ˈkæɐ̯li]εɐ̯mor[ˈmoɐ̯]ɐ̯ttræffe, nota[ˈtʁafə] [ˈnoːta]d̥͡samalle [ˈmalə]a̝ˈhovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betonesɕsjælden[ˈɕεlən]ɕofoto[ˈfoto]o̝ˀstød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stødnnoder, ånder, han[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]n Oprindelsese desertere Betydninger flugt fra militærtjenesteSynonymer deserteringdesertionSe også faneflugtOrd i nærhedendesertionabsenteringfaneflugt Henter ... Henter ... Hvert år forsvinder der tusinder at soldater fra Den Røde Hær. Mord, desertation og selvmord er nogle af forklaringerne BerlT1991Berlingske Tidende (avis), 1991.Syrien havde tidligere en stående hær på 320.000, men slid, afgang og desertationer har reduceret den til en tredjedel af den størrelse Pol2013Politiken (avis), 2013. Vis mere +