demarkationslinie | Den Danske Ordbog

demarkationslinje

substantiv, fælleskøn

nu uofficiel, men meget almindelig stavemåde: demarkationslinie

Lydskrift	Eksempel	Udtale	Præcis IPA
d	danske, noter, gut	[ˈdansgə] [ˈnoːdʌ] [ˈgud]	d̥
e	minde	[ˈmenə]	e̝
m	malle, stemme, ham	[ˈmalə] [ˈsdεmə] [ˈhɑm]	m
ɑ	mange, haj, tak	[ˈmɑŋə] [ˈhɑjˀ] [ˈtɑg]	ɑ̈
k	kulde, ekko	[ˈkulə] [ˈεko]	g̊ʰ
a	malle	[ˈmalə]	a̝
ˈ	hovedtryk: stavelsen efter dette tegn skal betones
ɕ	sjælden	[ˈɕεlən]	ɕ
o	foto	[ˈfoto]	o̝
ˀ	stød -- ordet hund har stød, ordet hun har ikke stød
n	noder, ånder, han	[ˈnoːðʌ] [ˈʌnʌ] [ˈhan]	n
s	synge, dysse, kys	[ˈsøŋə] [ˈdysə] [ˈkøs]	s
-	del af ordet udeladt

første led fra fransk démarcation 'afgrænsning'

ny eller midlertidig grænse der fastlægges i forbindelse med forhandlinger om våbenhvile, krigsafslutning el.lign.

Henter ...

der [har] været artilleridueller langs demarkationslinjen mellem den indisk og den pakistansk kontrollerede del af Kashmir